Skip to main content

Formularer til retshjælp

Nationale oplysninger og onlineformularer vedrørende direktiv 2003/8/EF

 

 

Rådets direktiv 2003/8/EF af 27. januar 2003 om "forbedret adgang til domstolene i grænseoverskridende tvister gennem fastsættelse af fælles mindsteregler for retshjælp i forbindelse med tvister af denne art" har til formål at fremme anvendelsen af retshjælp i tværnationale tvister for så vidt angår personer, der ikke råder over tilstrækkelige midler til at sikre sig en effektiv retsadgang.

Direktivet er gældende mellem alle Den Europæiske Unions medlemsstater med undtagelse af Danmark. Mellem Danmark og visse andre medlemsstater gælder Den europæiske overenskomst om formidling af ansøgninger om retshjælp fra 1977.

De fremsendende myndigheder har beføjelse til at fremsende ansøgninger. De modtagende myndigheder har beføjelse til at modtage ansøgninger.

Direktivet foreskriver anvendelse af to standardformularer, én til ansøgninger om retshjælp og én til fremsendelse af sådanne ansøgninger.

Yderligere oplysninger på vores anden side om Retshjælp.

Indsendelse af formularer til den kompetente myndighed

Når du indgiver dine udfyldte formularer, bedes du følge oplysningerne fra den relevante kompetente myndighed, som findes i afsnittet om det   Europæiske Retlige Atlas Dette afsnit indeholder oplysninger om de accepterede kommunikationsformer, herunder om indgivelse af formularer, og en søgefunktion, der kan hjælpe dig med at finde den rette myndighed til at sende dine formularer til. Du kan desuden få adgang til yderligere oplysninger såsom kontaktoplysninger og national lovgivning på denne side.

 Hvis du ønsker at udfylde en formular online, skal du blot klikke på et af nedenstående links. Du kan også hente et gemt udkast ved hjælp af knappen "Indlæs udkast".

Fra og med den 1. januar 2021 er Det Forenede Kongerige ikke længere medlem af EU. Men på det civilretlige område vil verserende sager og sager, der er indledt inden overgangsperiodens udløb, fortsætte i henhold til EU-retten. Indtil udgangen af 2025, kan man fortsat vælge Det Forenede Kongerige i de (dynamiske) onlineformularer, der anvendes til disse sager. En undtagelse fra denne regel gælder for formularer til offentlige dokumenter, hvor Det Forenede Kongerige ikke kan vælges.
 

Denne side vedligeholdes af Europa-Kommissionen. Oplysningerne på denne side afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens officielle holdning. Kommissionen påtager sig intet ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Der henvises til den juridiske meddelelse, for så vidt angår de regler om ophavsret, der gælder for EU-websiderne.

Sidste opdatering : 11/10/2022