EUROPÆISK SMÅKRAVSPROCEDURE
(Artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure)
SØRG FOR AT LÆSE RETNINGSLINJERNE VED BEGYNDELSEN AF HVER SEKTION - DET VIL GØRE DET LETTERE FOR DEM AT UDFYLDE DENNE FORMULAR
Bistand til at udfylde formularen
De kan få bistand til at udfylde denne formular. Ønsker De at finde ud af, hvordan denne bistand kan opnås, bør De læse medlemsstaternes oplysninger, som er offentliggjort på webstedet for Det Europæiske Civilretlige Atlas, der findes på den europæiske e-justiceportal på adressen https://e-justice.europa.eu/content_small_claims-354-da.do Bemærk venligst, at denne bistand hverken omfatter juridisk bistand - denne bør der ansøges om i henhold til national lovgivning - eller en juridisk vurdering af Deres sag.
Sprog
Denne formular skal udfyldes på det sprog, der anvendes af den ret, som De sender Deres anmodning til. De gøres opmærksom på, at formularen foreligger på alle EU-institutionernes officielle sprog på den europæiske e-justiceportal på adressen https://e-justice.europa.eu/content_small_claims_forms-177-da.do Dette vil sikkert være Dem en hjælp, når De skal udfylde formularen på det ønskede sprog.
Vedlagt dokumentation
De skal være opmærksom på, at anmodningsformularen, hvis det er hensigtsmæssigt, skal vedlægges eventuel relevant dokumentation. Dette er dog ikke til hinder for, at De, hvis det er hensigtsmæssigt, kan fremlægge yderligere beviser i forbindelse med proceduren.
En kopi af anmodningsformularen og, hvis det er hensigtsmæssigt, af den vedlagte dokumentation vil blive forkyndt for skyldner. Skyldner vil få lejlighed til at indgive et svar.
I dette felt skal De angive navnet på den ret, som De fremsætter Deres krav ved. Når De vælger, hvilken ret De vil fremsætte Deres krav ved, må De se på grundlaget for rettens kompetence. I sektion 4 i denne formular finder De en ikke- udtømmende liste med mulige grundlag for rettens kompetence. Måske ønsker De at benytte den særlige søgefunktion, der findes på den europæiske e-justiceportal, til at finde nærmere oplysninger (adresse, tlf. mv.) om den kompetente ret:
https://e-justice.europa.eu/content_small_claims-354-da.do