Nationale oplysninger og onlineformularer vedrørende forordning nr. 805/2004.
Forordningen 805/2004 er gældende mellem alle Den Europæiske Unions medlemsstater med undtagelse af Danmark.
Med forordningen afskaffes i medlemsstaten, i hvilken der søges fuldbyrdelse, enhver mellemliggende foranstaltning, som hidtil har været påkrævet i forbindelse med retsafgørelser truffet i en anden medlemsstat. Dette gælder, i fald debitor påviseligt ikke har gjort indsigelse mod arten eller omfanget af et pengekrav. Disse betingelser vedrører hovedsagelig dokumentbehandlingen i tilfælde af udeblivelsesdomme. Med afskaffelsen af eksekvaturprocessen vil kreditorer kunne opnå en hurtig og effektiv fuldbyrdelse i udlandet, uden at domstolene i medlemsstaten, i hvilken fuldbyrdelsen finder sted, vil skulle involveres i tidsrøvende og kostbare formaliteter.
Forordningen foreskriver anvendelse af seks standardformularer.
Indsendelse af formularer til den kompetente myndighed
Når du indgiver dine udfyldte formularer, bedes du følge oplysningerne fra den relevante kompetente myndighed, som findes i afsnittet om det Europæiske Retlige Atlas .Dette afsnit indeholder oplysninger om de accepterede kommunikationsformer, herunder om indgivelse af formularer, og en søgefunktion, der kan hjælpe dig med at finde den rette myndighed til at sende dine formularer til. Du kan desuden få adgang til yderligere oplysninger såsom kontaktoplysninger og national lovgivning på denne side.
Yderligere oplysninger: Europæisk fuldbyrdelsesordre
Hvis du ønsker at udfylde en formular online, skal du blot klikke på et af nedenstående links. Du kan også hente et gemt udkast ved hjælp af knappen "Indlæs udkast".
Fra og med den 1. januar 2021 er Det Forenede Kongerige ikke længere medlem af EU. Men på det civilretlige område vil verserende sager og sager, der er indledt inden overgangsperiodens udløb, fortsætte i henhold til EU-retten. Indtil udgangen af 2025, kan man fortsat vælge Det Forenede Kongerige i de (dynamiske) onlineformularer, der anvendes til disse sager. En undtagelse fra denne regel gælder for formularer til offentlige dokumenter, hvor Det Forenede Kongerige ikke kan vælges.
Denne side vedligeholdes af Europa-Kommissionen. Oplysningerne på denne side afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens officielle holdning. Kommissionen påtager sig intet ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Der henvises til den juridiske meddelelse, for så vidt angår de regler om ophavsret, der gælder for EU-websiderne.
Sidste opdatering : 25/03/2022